
Prosero vokser og har rekrutteret Thomas Sann til stillingen som regionschef i Norge
Prosero er på kort tid vokset kraftigt, og sikkerhedsvirksomheder viser stigende interesse for at blive en del af koncernen. Nu ekspanderer den norske organisation med rekrutteringen af Thomas Sann, der bliver regionschef i Norge.
– Der har været meget stor interesse for denne stilling, og det glæder os, at vi nu kan hilse vores nye regionschef Thomas velkommen i Prosero-teamet, udtaler Andreas Setting, Country Manager, Prosero Norge.
Thomas vil sammen med Andreas Setting, Country Manager Norge, have ansvaret for de overordnede økonomiske og driftsmæssige resultater fra Proseros norske forretningsportefølje og vil i tæt samarbejde med Proseros virksomhedsledere arbejde for at optimere væksten og rentabiliteten. Thomas får en support-funktion og skal tilskynde til initiativer, der skaber værdi og synergi mellem virksomhederne.
– Thomas har solide kvalifikationer og stor erfaring fra en række vigtige aktører i branchen. Han er en resultatorienteret, analytisk og inkluderende leder med stor erfaring inden for salgsledelse, både nationalt og internationalt. Hans fremragende strategiske og analytiske evner og erfaring med at opbygge teams og langsigtede partnerskaber er lige det, Prosero har brug for, fortæller Andreas Setting.
Thomas kommer fra en stilling hos Dormakaba Norge, hvor han var ansvarlig for partnersalget med veldokumenterede gode resultater. Han har tidligere i stillinger hos RCO Security Norge, Siemens og UTC Fire & Security Norge haft ansvar for markedsstrategi, salgsstrategi og produktlanceringer.
– Proseros succes er imponerende, og det har været spændende at følge med fra sidelinjen. Men nu ser jeg meget frem til at blive en del af organisationen og bidrage til den fortsatte vækstrejse. Som regionschef vil jeg arbejde for, at alle Proseros virksomheder udvikle sig videre både individuelt og sammen. I denne stilling vil jeg få mulighed for at arbejde med det, jeg brænder for, bl.a. relationer og samarbejde, og jeg vil samtidig kunne bidrage med min store brancheerfaring inden for strategi, salg og markedsspørgsmål, udtaler Thomas Sann.
Thomas tiltræder stillingen som regionschef d. 1. juni 2023.
Prosero er Nordeuropas førende leverandør af teknisk sikkerhed med lang erfaring i branchen og stærk lokal forankring over 120 steder i Sverige, Norge, Danmark og Finland.
Prosero består af lokalt førende sikkerhedsvirksomheder, som forener den mindre virksomheds nærhed og hurtige reaktionstid med den store sikkerhedskoncerns tryghed og digitale kunnen. Prosero tilbyder kompetence og leverer den førende sikkerhedsteknologi tilpasset den enkelte kunde og applikation. Tjenesteudbuddet inkluderer rådgivning, integration, drift, vedligeholdelse, service og overvågning af alarmer, adgangssystemer, kamerasystemer, låse og brandsikkerhed. Den samlede omsætning beløber sig til over 3,2 milliarder svenske kroner.
Kontaktperson
Andreas Setting
Country Manager Norge, Prosero
E-mail: andreas.setting@prosero.com
Tlf.: +47 9207 1999