Prosero udpeger Jari Piironen til landechef for Finland

2021/03/24

Jari Piironen udpeges til chef for Prosero Finland.

Prosero har siden starten i 2017 været på en stærk vækstrejse drevet af både opkøb og kraftig organisk vækst. Omsætningen er i øjeblikket på lige under 2 milliarder SEK, og virksomheden har aktiviteter 81 steder i Sverige, Norge, Danmark og Finland.

Vi er nu nået til et tidspunkt, hvor det er tid til næste udviklingstrin for Prosero. Vores plan for de kommende år er at øge opkøbshastigheden i samtlige lande, og vi inviterer derfor flere kvalitetsfirmaer til at slutte sig til Prosero. Vi forbereder også en række initiativer for at udnytte vores størrelse bedre og styrke markedspositionen. Fokus vil ligge på samarbejdet mellem vores virksomheder for at både tiltrække større kunder og udvide forretningen med eksisterende kunder, styrke samarbejdet med vores leverandører for at drive væksten samt styrke vores digitale kompetence inden for både sikkerhedsløsninger og markedsføring.

I Finland er Prosero repræsenteret med tre virksomheder via vores datterselskaber Arvolukko, Avain-Asema og Turvatalo. Jari Piironen er i øjeblikket administrerende direktør i Arvolukko og vil nu udvide sine arbejdsopgaver til også at blive landechef for Prosero Finland. Ambitionen er at øge opkøbshastigheden på det finske marked, men også at sikre fremdrift i Proseros udviklingsarbejde.

Jari Piironen har været administrerende direktør i Arvolukko i over 8 år og har over 25 års erfaring fra sikkerhedsbranchen.

“Proseros strategi er at bibeholde ne høj vækstrate både igennem opkøb og ved at vinde flere kunders tillid. Jari har gennem årene hos Arvolukko udvist stor interesse for både vækst- og udviklingsspørgsmål samt stærkt lederskab. Jag er stolt over nu at kunne præsentere Jari som chef for Prosero Finland”, siger Fredrik Gren, koncernchef for Prosero.

“Det er med stolthed og glæde, at jeg nu træder ind i rollen som chef for Prosero i Finland. Proseros stærke tro på decentraliseret ledelse og på at stimulere samarbejde mellem virksomhederne har virkelig været en succes, og jeg inviterer nu flere finske kvalitetsfirmaer til gruppen”, siger Jari Piironen.

Prosero er Nordens førende leverandør af teknisk sikkerhed med lang erfaring i branchen og stærk lokal forankring 81 steder i Sverige, Norge, Danmark og Finland.

Prosero består af lokalt førende sikkerhedsvirksomheder, som forener den mindre virksomheds nærhed og hurtige reaktionstid med den store sikkerhedskoncerns tryghed og digitale kunnen. Prosero tilbyder kompetence og leverer den førende sikkerhedsteknologi tilpasset den enkelte kunde og applikation. Tjenesteudbuddet inkluderer rådgivning, integration, drift, vedligeholdelse, service og overvågning af alarmer, adgangssystemer, kamerasystemer, låse og brandsikkerhed. Prosero findes 47 steder i Sverige, 26 steder i Norge, 6 steder i Danmark og 2 steder i Finland. Den samlede omsætning er ca. 1800 MSEK.

Nyheder