Prosero Security Group opkøber SIKOM Danmark A/S
Prosero Security Group oplyser, at de har opkøbt SIKOM Danmark A/S, som er en af Danmarks og Nordens mest professionelle sikringsvirksomheder med speciale inden for skræddersyede sikringsløsninger til kunder. Dette opkøb styrker Proseros førende rolle yderligere i Danmark og Norden.
SIKOM Danmark A/S blev grundlagt i 1997 af Morten V. Hansen. Sammen med partneren og adm. direktør Bent B. Jakobsen har de drevet virksomheden med markant vækst og succes i de seneste 12 år. SIKOM Danmark A/S er markedsførende inden for højsikringssegmentet i Danmark. SIKOM Danmark A/S har med sin unikke ekspertise sikret sig vigtige og langsigtede aftaler med væsentlige højrisikokunder, herunder kriminalforsorgen, politiet og forsvaret. Gennem et tæt samarbejde med landets fængsler har de styrket deres position som den foretrukne partner for kunder, der kræver højsikringsløsninger. Blandt kunderne findes også den offentlige sektor med kritisk infrastruktur såsom havne, sygehuse, kraftværk og industrien i den private sektor.
Produktsortimentet hos SIKOM Danmark A/S inkluderer avancerede TVO-løsninger, Perimetersikring, AIA anlæg, digitale låse- og adgangssystemer samt samtaleanlæg. Alle løsninger kan integreres i et samlet overvågnings- og managementsystem. Gennem SIKOM Danmarks A/S aktiviteter i hele Danmark har de opbygget en stærk tilstedeværelse med 35 ansatte på kontorerne i Hinnerup ved Aarhus og Vallensbæk.
Opkøbet af SIKOM Danmark A/S er en vigtig del af Proseros strategi om at udvikle og styrke sin tilstedeværelse på det danske marked. Ejerne, som har drevet SIKOM Danmark A/S, fortsætter som delejere i Prosero og vil også fremover have ansvaret for den daglige drift.
– Vi er glade og stolte over, at SIKOM Danmark A/S har valgt at blive en del af Prosero, siger Jørgen Kronborg fra Prosero. Vi er fortsat i gang med at opbygge Proseros danske organisation. SIKOM er et strategisk vigtigt opkøb, idet deres erfaring og position som markedsførende højsikringsvirksomhed vil styrke både den danske organisation lokalt og vores øvrige markeder. SIKOM kommer til at bidrage med værdifulde kompetencer, og jeg forventer, at der er gode muligheder for fremtidige synergier i koncernen.
– Vi er virkelig glade for at kunne bidrage til Proseros vækstrejse som den førende sikringsleverandør i Nordeuropa. Vi får adgang til en stærk organisation og finansielle muskler, hvilket gør det muligt at opretholde vores høje kompetencer og samtidig udvide aktiviteterne inden for relaterede sikringsområder, som gavner vores kunder, siger Morten V. Hansen, stifter og salgsdirektør. Vores kunder og medarbejdere i SIKOM Danmark A/S kommer ikke til at mærke nogle ændringer, som en konsekvens af opkøbet. Det har netop været meget vigtigt for os i denne proces, at organisationen og alle medarbejdere fortsætter som tidligere. Kunderelationer og kontrakter ændres heller ikke, og kunderne vil også fremover blive betjent af de samme dygtige specialister, tilføjer Morten V. Hansen.
Prosero er Nordeuropas førende leverandør af teknisk sikkerhed med lang erfaring i branchen og stærk lokal forankring over 150 steder i Sverige, Norge, Danmark og Finland.
Prosero består af en række lokalt førende sikkerhedsvirksomheder, som forener den mindre virksomheds nærhed og hurtige reaktionstid med den store sikkerhedskoncerns tryghed og digitale kunnen. Prosero tilbyder kompetencer og leverer den førende sikkerhedsteknologi tilpasset den enkelte kunde og applikation. Tjenesteudbuddet inkluderer rådgivning, integration, drift, vedligeholdelse, service og overvågning af alarmer, adgangssystemer, kamerasystemer, låse og brandsikkerhed. Den samlede omsætning beløber sig til over 4 mia. SEK.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Jørgen Kronborg
Prosero Security AB
E-mail: jorgen.kronborg@prosero.com
Telefon: +45 4080 8384
Morten V. Hansen
Stifter og salgsdirektør, SIKOM Danmark A/S
E-mail: mh@sikomdanmark.dk
Telefon: +45 2096 7900