Prosero Security Group opkøber JM Lukko- ja Turvatekniikka Oy i Finland

2023/11/29

Prosero oplyser, at selskabet har opkøbt JM Lukko- ja Turvatekniikka Oy, som er en anerkendt familieejet virksomhed med stor ekspertise og en bred portefølje af sikringstjenester. Dette strategiske opkøb positionerer Prosero til yderligere styrkelse af sin tilstedeværelse og kapacitet til at levere sikringsteknik af høj kvalitet i Birkaland og det centrale Finland.

JM Lukko blev grundlagt som en familievirksomhed af Ari-Pekka Nurminen i 2013 og har etableret sig som en pålidelig leverandør af sikringstjenester af høj kvalitet i Birkaland og det centrale Finland. Virksomheden tilbyder skræddersyede systemer inden for låse- og adgangssystemer, dørautomatik, alarm- og overvågningssystemer, brandsikring samt elinstallationer. De har som målsætning at kunne tilbyde ingrerede sikringsløsninger, som imødekommer alle behov, og samtidig være den eneste leverandør af højteknologisk sikring, som der kræves af virksomhedens kunder.

JM Lukko har opbygget stærke og langsigtede relationer med kunder inden for både den private sektor og offentlige organer, industrielle sektorer, byggevirksomheder og andelsforeninger. Deres markedsfremgang er resultatet af stor konkurrenceevne, hvor de har haft succes med at vinde ordrer ved at være opmærksomme og tilbyde dyb ekspertise med engagerede medarbejdere, som har fokus på service af høj kvalitet. De har skabt et stabilt grundlag for langsigtet vækst gennem en afbalanceret tjenesteportefølje, som bygger på et godt miks af projekter og serviceaftaler.

JM Lukko har 10 ansatte, som arbejder fra de to kontorer i Jämsäin i den sydlige del af det centrale Finland og i Mänttäin i det nordlige Birkaland. JM Lukko havde i 2022 en omsætning på 1,4 mio. EUR.

Den nuværende adm. direktør Ari-Pekka Nurminen fratræder sin stilling som adm. direktør, men vil fortsat have ansvaret for den daglige drift sammen med tiltrædende adm. direktør Ville Nurminen.

– Vi ser frem til vores fortsatte rejse, og sammen med Prosero står vi stærkere over for fremtidige udfordringer, siger stifteren af JM Lukko- ja Turvatekniikka Oy Ari-Pekka Nurminen. Nu hvor vi har besluttet at sælge vores familievirksomhed, gør vi det med forvisning om, at de nye ejere vil påskønne og værdsætte kernen i virksomheden. Som en del af koncernen fortsætter vi vores forretning som tidligere. Dette vil sikre tryghed hos både ansatte og vores kunder. Sammen fortsætter vi vores stærke engagement i at levere optimale løsninger og det højeste serviceniveau til vores kunder.

– Vi er glade for, at JM Lukko har valgt at blive en del af Prosero, siger Jyri Aho, Country Manager for Prosero Finland. Deres ekspertise og stærke kunderelationer giver gode muligheder for fremtidige synergier med vores tilknyttede virksomheder i området. Med dette opkøb ser vi frem til at udvikle og tilbyde endnu mere omfattende sikringsløsninger til vores kunder sammen med JM Lukko.


Prosero er Nordeuropas førende leverandør af teknisk sikring med stor erfaring i branchen og en lokal tilstedeværelse med over 170 arbejdssteder i Sverige, Norge, Danmark, Finland og Tyskland

Prosero består af lokale førende sikringsvirksomheder, som forener den mindre virksomheds nærhed og fart med tryghed og digitale kompetencer fra den store sikringskoncern. Prosero sørger for kompetencer og leverer den primære sikringsteknik tilpasset hver kunde og applikation. Tjenestesortimentet dækker rådgivning, integration, drift, vedligeholdelse, service og overvågning af alarmer, adgangssystemer, kamerasystemer, låse og brandsikring. Den samlede omsætning udgør over 4,5 mia. SEK.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Jyri Aho
Country manager, Prosero Finland
E-mail: jyri.aho@prosero.com
Telefon: +358 40 081 3579

Ville Nurminen
CEO, JM Lukko- ja Turvatekniikka Oy
E-mail: ville.nurminen@jmlukko.fi
Telefon: +358 40 733 74 95

Nyheder