Prosero opkøber Södra vägens Låsservice AB og styrker positionen i Göteborgsområdet
Prosero opkøber Södra vägens Låsservice AB og styrker sin position i Göteborgsområdet. Södra vägens Låsservice er en traditionsrig virksomhed, der blev grundlagt helt tilbage i 1966, og i dag har bred kompetence inden for sikkerhedsløsninger med fokus på låse, adgangssystemer, dørautomatik, værdiopbevaring og service.
Södra vägens Låsservice AB omsatte 26 MSEK i 2020 og har 12 medarbejdere, der er baseret på Mölndalsvägen i Göteborg. De har et bredt kundegrundlag i hele regionen, blandt andet Göteborgs Universitet og en række bygge- og ejendomsselskaber.
“Det føles rigtig godt at blive en del af Prosero. Jeg forhørte mig i branchen, inden jeg bestemte mig for at sælge, og fik kun positive tilbagemeldinger fra tidligere kolleger i branchen, der har sluttet sig til Prosero. Nu beholder vi det lokale lederskab og kan samtidig drage nytte af fordelene ved det store selskab”, siger Mikael Asperholm, ejer af Södra vägens Låsservice.
“Vi er stolte over at kunne byde Södra vägens Låsservice velkommen til Prosero. De bliver en vigtig tilføjelse i vores satsning på Göteborgsmarkedet”, siger Ragnar Thulin, regionschef i Prosero.
Prosero er Nordens førende leverandør af teknisk sikkerhed med lang erfaring i branchen og stærk lokal forankring 86 steder i Sverige, Norge, Danmark og Finland
Prosero består af lokalt førende sikkerhedsvirksomheder, som forener den mindre virksomheds nærhed og hurtige reaktionstid med den store sikkerhedskoncerns tryghed og digitale kunnen. Prosero tilbyder kompetence og leverer den førende sikkerhedsteknologi tilpasset den enkelte kunde og applikation. Tjenesteudbuddet inkluderer rådgivning, integration, drift, vedligeholdelse, service og overvågning af alarmer, adgangssystemer, kamerasystemer, låse og brandsikkerhed. Prosero findes 54 steder i Sverige, 23 steder i Norge, 6 steder i Danmark og 3 steder i Finland. Den samlede omsætning er ca. 2000 MSEK.
Nyheder