Prosero opkøber Nordjysk Låseteknik A/S
Med virkning fra 1. oktober 2021 overtages Nordjysk Låseteknik A/S af Prosero Security Group. Nordjysk Låseteknik integreres i den landsdækkende sikrings- og sikkerhedsvirksomhed ACTAS A/S, der har været en del af Prosero siden 2019. Hermed udnyttes kompetencer og faciliteter i rationel synergi.
Nordjysk Låseteknik A/S er en traditionsrig specialvirksomhed, som er kendt for godt håndværk og god kundeservice overalt i landsdelen: ”Som professionelle låsesmede har vi gennem årene løst mange sikringsopgaver for både erhverv, private og offentlige virksomheder”, fortæller John Berg, som er indehaver af Nordjysk Låseteknik A/S.
Hos ACTAS og Prosero glæder man sig over familieforøgelsen: ”Det bliver en forstærkning af vores afdeling for mekanisk sikring, som har været i en rivende udvikling de seneste år”, siger Jørgen B. Kronborg, der er adm. direktør for ACTAS A/S. ”Vi ser frem til at udbygge og fremme afdelingen med de kompetencer vi får tilført, så John og de øvrige dygtige medarbejdere er absolut velkomne på holdet”, lyder det fra en tilfreds direktør.
ACTAS A/S er landsdækkende med salgs- og serviceafdelinger i Aalborg, Aarhus, Skive, Fredericia, København og Hårlev, og virksomheden råder over eget udviklings- og projekteringscenter.
Prosero er Nordens førende leverandør af teknisk sikkerhed med lang erfaring i branchen og stærk lokal forankring 90 steder i Sverige, Norge, Danmark og Finland
Prosero består af lokalt førende sikkerhedsvirksomheder, som forener den mindre virksomheds nærhed og hurtige reaktionstid med den store sikkerhedskoncerns tryghed og digitale kunnen. Prosero tilbyder kompetence og leverer den førende sikkerhedsteknologi tilpasset den enkelte kunde og applikation. Tjenesteudbuddet inkluderer rådgivning, integration, drift, vedligeholdelse, service og overvågning af alarmer, adgangssystemer, kamerasystemer, låse og brandsikkerhed. Prosero findes 53 steder i Sverige, 26 steder i Norge, 6 steder i Danmark og 5 steder i Finland. Den samlede omsætning er mere end 2000 MSEK.
Kontaktpersoner:
Fredrik Gren
Adm. direktør, Prosero Security Group AB
fredrik.gren@prosero.com
+46 705 116 499
Jørgen B. Kronborg
Adm. direktør, ACTAS A/S
jbk@actas.dk
+45 408 083 84
John Berg
Adm. direktør og indehaver, Nordjysk Låseteknik A/S
john@bergjensen.dk
+45 201 687 88