
Prosero opkøber Lukkoluket Oy i Finland
Efter en succesrig finsk ekspansion i 2021 indleder Prosero det nya år stærkt med endnu et finsk opkøb af et velrenommeret selskab, Lukkoluket Oy, som er en totalleverandør af tekniske sikkerhedsløsninger.
Lukkoluket OY blev grundlagt i 1997 som en traditionel låsesmed i Birkaland og har i årenes løb udvidet sit udbud og ekspanderet til flere nærliggende områder. Nu tilbydes totalløsninger inden for teknisk sikkerhed, hvor kunderne kan få hjælp til alt fra planlægning og installation af integrerede sikkerhedssystemer til eftermarkedsservice og relateret udstyr. I serviceudbuddet findes mekaniske og elektroniske låsesystemer, passérsystemer, dørautomatik, porttelefoni, overvågning og indbrudsalarmer. Lukkolukets løsninger findes i samfundet som helhed takket være nært samarbejde med bygge- og ejendomsbranchen, offentlig sektor, private selskaber samt ejerforeninger. Indtægterne kommer fra projektbaseret salg og eftermarkedstjenester inden for service og vedligeholdelse.
Med udgangspunkt fra seks kontorer med tilhørende butikker i Hämeenlinna, Tampere, Jyväskylä, Lempäälä, Järvenpää og Mäntsälä har Lukkoluket lokal tilstedeværelse i store dele af Finland. I det seneste regnskabsår opnåede selskabet en kraftig vækst på 18 % og omsatte for 8,4 millioner euro, og med fulde ordrebøger ser fremtidsudsigterne fortsat lovende ud.
“Lukkolukets vækst har været meget god i de seneste år, og vi er blevet en væsentlig aktør med en unik position i vores branche”, siger Antti Pekkanen, adm. dir. for LukkoLuket Oy. “Vores fokus har altid været at levere den bedste service og højeste ekspertise til vores kunder, og det passer godt ind i Proseros organisation. At være en del af Prosero Security Group styrker Lukkolukets fortsatte udvikling og gør, at vi endnu bedre kan bistå vores kunder med service og ekspertviden over hele landet. Samtidig tilfører vi Lukkolukets stærke sikkerhedstekniske ekspertise til Prosero Security Group. Vi vil fortsat satse intensivt på eftermarkedet og tilbyde lokal tilstedeværelse med førsteklasses service”, fortsætter Antti Pekkanen.
“2021 har været et meget succesrigt år i Finland. Det er lykkedes os at tilknytte mange gode selskaber, og vi er virkelig glade og stolte over at indlede 2022 med et erhverve endnu en nøglespiller i Finland. Lukkolukets forretningsmodel og udbud passer godt ind i Proseros organisation. Deres helhedskoncept gør, at kunderne kan henvende sig til dem med alle behov, og det er netop det, vi gerne vil have, at kunderne forbinder Proseros selskaber med”, siger Fredrik Gren, adm. dir. Prosero Security Group.
Prosero er Nordens førende leverandør af teknisk sikkerhed med lang erfaring i branchen og stærk lokal forankring over 100 steder i Sverige, Norge, Danmark og Finland.
Prosero består af lokalt førende sikkerhedsvirksomheder, som forener den mindre virksomheds nærhed og hurtige reaktionstid med den store sikkerhedskoncerns tryghed og digitale kunnen. Prosero tilbyder kompetence og leverer den førende sikkerhedsteknologi tilpasset den enkelte kunde og applikation. Tjenesteudbuddet inkluderer rådgivning, integration, drift, vedligeholdelse, service og overvågning af alarmer, adgangssystemer, kamerasystemer, låse og brandsikkerhed. Den samlede omsætning er mere end 2300 MSEK.
Kontaktpersoner:
Fredrik Gren
Adm. dir., Prosero Security Group AB
fredrik.gren@prosero.com
+46 705 116 499
Antti Pekkanen
Adm. dir. for LukkoLuket Oy
antti.pekkanen@lukkoluket.fi
+358 (0) 400 283 856