Prosero opkøber låsesmeden Avainahjo OY i Finland – har nu lokal tilstedeværelse 100 steder
Prosero opkøber Avainahjo OY og har nu lokal tilstedeværelse 100 steder over hele Norden. Avainahjo blev grundlagt allerede i 1956 og tilbyder eftermarkedsprodukter og tjenesteydelser inden for teknisk sikkerhed til boligsektoren. Med opkøbet af Avainahjo styrkes koncernen i hele Helsinki og omegn.
I 2021 har Prosero foretaget flere vigtige opkøb i Finland, og gennem det seneste opkøb slutter et af Helsinkis ældste og mest traditionsrige låsesmede sig til koncernen. Med det højeste serviceniveau og en lang tilstedeværelse i regionen har Avainahjo opbygget et velkendt varemærke og en stærk position inden for teknisk sikkerhed til boligsektoren. Deres tilbud omfatter låsekontrol, låseskift, kameraovervågning, porttelefoner, døråbnere og alarmsystemer kombineret med vedligeholdelsesservice og serviceaftaler. Selskabets høje serviceniveau har givet dem stor tillid hos kunderne, som findes blandt byens boligejere, store byggefirmaer og den offentlige sektor. I 2020 lå omsætningen på 1,9 millioner euro, og i år til dato har selskabet overgået deres oprindelige prognose. Selskabet har 13 ansatte, som udgår fra kontoret i Helsinki fiskerihavn, der også rummer en butik.
Vesa Ojala, adm.dir. i Avainahjo OY, siger: “Prosero har et superteam i Finland, og det føles fantastisk at blive en del af det. Vi vokser, og vi ved, at dette vil bidrage til at gøre vores tjenester endnu bedre. Vores virksomhed vil fortsætte som hidtil, men som en del af Prosero vil vi kunne yde en endnu bedre og mere omfattende service til vores kunder. Vi vil lytte til vores kunder og altid tilbyde den bedste løsning. Avainahjo OY er i kraftig vækst, og den nuværende ordrebog viser også, at kunderne har stor tillid til vores tjenester. Vi befinder os i eftermarkedsområdet, og vi administrerer cirka 400 ejendomme, hvoraf de feste ligger i det centrale Helsinki.”
“Vi er stolte over at byde Avainahjo OY velkommen i Prosero! De har et stærkt varemærke, og vi ser et stort vækstpotentiale og gode samarbejdsmuligheder mellem vores eksisterende selskaber i området”, kommenterer Fredrik Gren, adm. dir., Prosero Security Group.
Prosero er Nordens førende leverandør af teknisk sikkerhed med lang erfaring i branchen og stærk lokal forankring 100 steder i Sverige, Norge, Danmark og Finland
Prosero består af lokalt førende sikkerhedsvirksomheder, som forener den mindre virksomheds nærhed og hurtige reaktionstid med den store sikkerhedskoncerns tryghed og digitale kunnen. Prosero tilbyder kompetence og leverer den førende sikkerhedsteknologi tilpasset den enkelte kunde og applikation. Tjenesteudbuddet inkluderer rådgivning, integration, drift, vedligeholdelse, service og overvågning af alarmer, adgangssystemer, kamerasystemer, låse og brandsikkerhed. Prosero findes 53 steder i Sverige, 27 steder i Norge, 6 steder i Danmark og 14 steder i Finland. Den samlede omsætning er mere end 2000 MSEK.
Kontaktpersoner:
Fredrik Gren
Adm. dir., Prosero Security Group AB
fredrik.gren@prosero.com
+46 705 116 499
Vesa Ojala
Adm. dir., Avainahjo OY
vesa.ojala@avainahjo.fi
+358 50 441 77 44