Prosero opkøber Exista Säkerhet og styrker positionen i Stockholmsområdet

2021/04/16

Prosero opkøber Exista Säkerhet AB og styrker sin position i Stockholmsområdet. Exista har en bred kompetence inden for tekniske sikkerhedsløsninger i integrerede systemer, adgangssystemer, alarmer, kameraovervågning og låse.

Exista blev grundlagt i 2008 og er siden da vokset kraftigt. Exista havde i 2020 en omsætning på 67 MSEK og tilbyder en bred vifte af tekniske sikkerhedsydelser til kunder i hele Sverige. Kontoret ligger i Solna og er udgangspunkt for 29 medarbejdere.

“Det føles rigtig godt at blive en del af Prosero. Nu kan vi tage yderligere skridt for at udvikle vores viden om sikkerhed og blive en endnu bedre partner for vores kunder. Vi bliver dermed et af flere stærke virksomheder i Prosero, og vi håber at kunne bidrage til og drage nytte af den brede og dybe kompetence, der findes i koncernen”, siger Christer Dahl, en af Existas grundlæggere.

“At blive en del af Prosero skaber langsigtet stabilitet og giver Exista de udviklingsmuigheder, der er nødvendige for at fortsætte den vækstrejse, vi påbegyndte ved grundlæggelsen af virksomheden for godt 13 år siden. Vi ser frem til at lære Prosero og den imponerende gruppe af tilknyttede virksomheder at kende”, siger Niclas Jansson, en af Existas grundlæggere.

“Når nu Exista slutter sig til Prosero, styrker det både vores kompetence og markedsposition i Stockholmsområdet. Exista har længe imponeret mig med den imponerende bredde i deres sikkerhedsviden og flotte udvikling”, siger Johan Norrbrink, Regionschef i Prosero.


Prosero er Nordens førende leverandør af teknisk sikkerhed med lang erfaring i branchen og stærk lokal forankring 85 steder i Sverige, Norge, Danmark og Finland

Prosero består af lokalt førende sikkerhedsvirksomheder, som forener den mindre virksomheds nærhed og hurtige reaktionstid med den store sikkerhedskoncerns tryghed og digitale kunnen. Prosero tilbyder kompetence og leverer den førende sikkerhedsteknologi tilpasset den enkelte kunde og applikation. Tjenesteudbuddet inkluderer rådgivning, integration, drift, vedligeholdelse, service og overvågning af alarmer, adgangssystemer, kamerasystemer, låse og brandsikkerhed. Prosero findes 53 steder i Sverige, 23 steder i Norge, 6 steder i Danmark og 3 steder i Finland. Den samlede omsætning er ca. 2000 MSEK.

Nyheder