Fredrik Gren ny koncernchef for Prosero
Fredrik Gren tiltræder som ny koncernchef og adm. dir. for Prosero Security (”Prosero”) den 1. februar 2021. Fredrik har en lang erfaring med at vækste og udvikle servicevirksomheder og er tidligere koncernchef og adm. dir. For den børsnoterede plejekoncern Ambea. Som det tidligere er kommunikeret, forlader Fredrik Ambea, hvor han har været administrerende direktør siden 2012, den 31. december 2020. Inden da var han administrerende direktør for Menigo Foodservice (2006-2011), CFO i Sveriges Television (2002-2006) og Partner i McKinsey & Company (1993-2002).
”Markedet for teknisk sikkerhed har en høj og stabil vækst, der dreves af en række stærke, underliggende tendenser. Markedet gennemgår også en meget spændende udvikling, hvor ny teknologi giver mulighed for øget kundeværdi, hvilket har åbnet op for nye muligheder for Prosero til at drive og være den førende aktør i denne udvikling. Selvom Prosero er vokset kraftigt de seneste år, så er rejsen kun lige begyndt, og jeg ser frem til, sammen med medarbejderne i gruppen, at fortsætte med at bygge og udvikle Proseros meget stærke fundament af erfarne og kompetente medarbejdere med en stærk lokal tilstedeværelse for at løfte Prosero til næste niveau”, kommenterer Fredrik Gren sin nye rolle.
Prosero er et af Nordens førende sikkerhedsvirksomheder med lang erfaring i branchen og stærk lokal forankring 75 steder i Sverige, Norge, Danmark og Finland.
Prosero forener den mindre virksomheds nærhed og hurtighed med den store sikkerhedskoncerns tryghed og digitale ressourcer. Prosero tilbyder kompetence og leverer den førende sikkerhedsteknologi tilpasset den enkelte kunde og applikation. Tjenesteudbuddet inkluderer rådgivning, integration, drift, vedligeholdelse, service og overvågning af alarmer, adgangssystemer, kamerasystemer, låse og brandsikkerhed. Prosero findes 48 steder i Sverige, 20 steder i Norge, 6 steder i Danmark og 1 sted i Finland. Den samlede omsætning er ca. 1,8 milliarder svenske kroner.
Kontaktoplysninger
For mere information kontakt:
Johan Sjö, bestyrelsesformand Prosero
Mobil: +46 (0)70 799 40 44
Nyheder