Prosero vokser i øst

2020/12/01

Avain-Asema slutter sig til Prosero og bliver en solid og velkommen forstærkning i Helsinki. Den traditionsrige låsesmed tilbyder låse- og sikkerhedstjenester til erhvervsmarkedet og privatkunder i den finske hovedstad og omegn.

”Vores kunder vil ofte have den nyeste teknologi i hundrede år gamle, smukke bygninger. Det er ikke altid så nemt. Lige siden vi startede har vi haft en ambition om at være de bedste til det, vi gør, og tage udgangspunkt i den enkelte kundes behov. Som en del af Prosero får vi flere ressourcer til at betjene vores kunder på absolut bedste vis. Det gælder om at have både bredde og dybde i dagens sikkerhedslandskab”, kommenterer Jyri Aho, tiltrædende adm. dir. for Avain-Asema.

Avain-Asema blev grundlagt i 1968 og er et certificeret låse- og sikkerhedsfirma med AAA-rating. Virksomheden har 26 ansatte og butik i det centrale Helsinki. Firmaet fokuserer primært på eksisterende ejendomme og leverer tjenester med høj grad af håndværksmæssig kunnen. Avain-Asemas grundværdier er at holde et højt serviceniveau og altid at lytte til kunden.

”Det er vores ambition at være den førende aktør inden for teknisk og mekanisk sikkerhed i hele Norden. Vi ser med stor spænding og nysgerrighed på det finske marked, fordi der sker en høj grad af teknisk udvikling. Netop når det gælder teknik og digitalisering, har vi nok kun set begyndelsen, og installatør- og integrationsområdet bliver i mere og mere afgørende, for hver dag der går”, siger Proseros fungerende adm. dir. Mikael Rahm.

Avain-Asema har stadigvæk en håndfuld kunderelationer, der går tilbage til starten for mere end 50 år siden. Nu begynder et nyt kapitel for Helsinki-virksomheden, hvor lange kunderelationer, håndværksmæssig kunnen og stærke værdier fortsat vil være grundlaget for virksomheden.

Nyheder