Anders Uddfors bliver ny adm. dir. og koncernchef for Prosero Security Group

2022/06/29

Den 20. juli tiltræder Anders Uddfors rollen som ny adm. dir. og koncernchef for Prosero Security Group. Anders har solid erfaring fra lederstillinger inden for flere forskellige brancher.

Anders har drevet udvikling, forbedringsarbejde og vækst både organisk og via opkøb. Senest kommer han fra en stilling som adm. dir. for Lernia, en af Sveriges største aktører inden for kompetenceforsyning, bemanding og uddannelse. Tidligere har han været adm. dir. for Semantix, Nordens største sprog- og oversættelsesvirksomhed, samt adm. dir. for kredithåndteringsfirmaet Lindorff Sverige AB. Anders har derudover også haft forskellige hverv som bestyrelsesformand, senest i bestyrelsen for Prosero Security Group.

– Det har været mit privilegium at arbejde med Prosero Security Group i kraft af min rolle som bestyrelsesforman og på nært hold se virksomhedens fantastiske potentiale, siger Anders. Det er inspirerende at være omgivet af så mange driftige iværksættere og medarbejdere. Prosero er kommet langt på meget kort tid og står foran en fortsat stærk vækstrejse. Jeg ser frem til at udvikle selskabet sammen med vores kompetente team, så Prosero fortsætter med at være førstevalget for både vores kunder og for vores dygtige iværksættere i branchen.

Per Forsberg fra Valedo efterfølger Anders Uddfors som bestyrelsesformand i Prosero Security Group.

– Vi er meget glade for, at Anders nu tiltræder som adm. dir. og koncernchef. Hans brede erfaring og dokumenteret gode resultater inden for ledelse, virksomhedsudvikling og opkøb vil blive meget værdifulde i den vigtige udviklingsfase, som vi er inde i lige nu, siger Per Forsberg.


Prosero er Nordens førende leverandør af teknisk sikkerhed med lang erfaring i branchen og stærk lokal forankring over 100 steder i Sverige, Norge, Danmark og Finland.

Prosero består af lokalt førende sikkerhedsvirksomheder, som forener den mindre virksomheds nærhed og hurtige reaktionstid med den store sikkerhedskoncerns tryghed og digitale kunnen. Prosero tilbyder kompetence og leverer den førende sikkerhedsteknologi tilpasset den enkelte kunde og applikation. Tjenesteudbuddet inkluderer rådgivning, integration, drift, vedligeholdelse, service og overvågning af alarmer, adgangssystemer, kamerasystemer, låse og brandsikkerhed. Den samlede omsætning beløber sig til ca. 3 milliarder svenske kroner.

Nyheder