
All-Round styrker Prosero i Skåne
All-Round Låsservice slutter sig til Prosero og styrker dermed vores position inden for låseløsninger i Skåne, især i Malmö og Lund.

”Vi ser tilføjelsen af All-Round som en fantastisk mulighed for at opfylde komplekse kundebehov i hele Skåneregionen, gennem samarbejde med de andre Proseroselskaber bliver vores kundetilbud stærkere”, kommenterer Mikael Rahm, fungerende adm. dir. for Prosero.
Familievirksomheden All-Round er baseret i midten af Lund og blev grundlagt i 1968. I dag drives selskabet af Magnus Janusz i anden generation, og sønnen Andreas Janusz. Virksomheden specialiserer sig især i sikkerhedsløsninger inden for elektroniske og mekaniske låse, samt adgangssystemer og dørautomatik.
”Jeg tror, at det bliver rigtig godt, både for os og for vores kunder. Forhåbentlig vil vi kunne bidrage med vores kompetence inden for især låse, og vi kommer også til at kunne udvikle visse dele, som vi arbejder med i dag. Derudover vil vi blive endnu mere relevante for kunder, som har mere omfattende behov, end vi har kunnet imødekomme tidligere, når vi bliver en del af Prosero”, siger Magnus Janusz, adm. dir. for All-Round (til højre på foto).
”Det føles rigtig positivt, og jeg tror, t dette er den helt rigtige udvikling for os for at komme videre. For en lille virksomhed som os er det en mulighed for at bevæge os ind på andre markeder. Vi vil et niveau op, og som en del af Prosero kommer vi med en hel ny ballast i ryggen”, siger Andreas Janusz, All-Round (til venstre på foto).
Nyheder